Hvordan kan den rigtige ernæring hjælpe ved nyresygdom?

Det bliver stadig mere tydeligt, at der er en sammenhæng mellem tarmhelbred og nyresygdom “gut-kidney axis.”

Nyresygdom kan forårsage ændringer i tarmfloraen – dysbiose – med reducerede niveauer af gode bakterier og øgede niveauer af ugunstige bakterier. Dette fører til, at tarmen producerer uræmiske toksiner, der kan øge skaderne på nyrerne, hvilket igen kan påvirke tarmen gennem øget dysbiose og betændelse i tarmen.

En afbalanceret tarmflora eller mikrobiom hjælper med at holde tarmen sund og fungerende korrekt.

Kronisk nyresygdom kan forårsage en ubalance i tarmfloraen, også kaldet dysbiose. Ugunstige mikroorganismer formerer sig, mens gavnlige mikroorganismer falder i antal. Dette kan føre til ubalance i stofskifteprocesserne, hjerte-kar-sygdomme, nedsat tarmbarrierefunktion, systemisk inflammation og forhøjede niveauer af uræmiske toksiner, hvilket kan fremskynde forværringen af nyrefunktionen.

Hos en sund kat er de celler, der danner tarmslimhinden, tæt forbundet med hinanden ved hjælp af såkaldte tight junctions, som lader vand og næringsstoffer passere, mens skadelige stoffer blokeres.

Dysbiose i tarmen kan føre til betændelse med beskadigede tætte forbindelser, hvilket gør tarmbarrieren gennemtrængelig – kendt som “utæt tarm”.  Når dette sker, kan bakterier, allergener og toksiner trænge ind i blodbanen og forårsage udvikling og progression af andre sygdomme, såsom nyresygdom.

Uræmiske toksiner spiller en vigtig rolle i udviklingen af nyresygdom. Toksinerne ophobes i blodet på grund af nedsat nyrefunktion, men også gennem øget produktion som følge af dysbiose i tarmen og nedsat proteinnedbrydning. Resultatet er yderligere skader på nyrerne og nedsat nyrefunktion.

Både mængden og kvaliteten af protein er vigtig for katte med nyresygdom. Nyrerne filtrerer affaldsstoffer fra nedbrudt protein, så ved at reducere mængden af protein, din kat spiser, mindskes nyrernes arbejdsbyrde. Det minimerer også mængden af ufordøjet protein i tarmen, hvilket igen reducerer produktionen af skadelige uræmiske toksiner, der forårsager yderligere nyreskader.

En lavere mængde protein betyder, at proteinet i et nyrefoder skal være af meget høj kvalitet og indeholde den rette balance af aminosyrer. Det skal også være let fordøjeligt, så aminosyrerne kan optages i tarmen.

Hydrolyserede proteiner med en god aminosyreprofil er et godt valg, da de er blevet nedbrudt eller "fordøjet" til mindre stykker ved hjælp af en proces kaldet hydrolyse. Dette giver et let fordøjeligt protein, der indeholder alle de vigtige essentielle aminosyrer, din kat har brug for, og fremmer opretholdelsen af muskelmasse.

Høje niveauer af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA kan fremme nyresundheden, undersøgelser viser, at katte med nyreproblemer, der fodres med foder rig på EPA og DHA, lever længere. Disse fedtsyrer hjælper med at reducere betændelse og oxidativt stress, sænke blodtrykket og proteinuri, bremse nyreskader og fibrose samt fremme tarmhelbred og immunitet.

Kilden til omega-3 er vigtig. Kun EPA og DHA, som findes i fisk, fremmer nyrefunktionen. Omega-3-fedtsyren ALA fra plantekilder leverer kun en minimal mængde EPA og DHA.

Både mængden og kvaliteten af protein er vigtig for katte med nyresygdom. Nyrerne filtrerer affaldsstoffer fra nedbrudt protein, så ved at reducere mængden af protein, din kat spiser, mindskes nyrernes arbejdsbyrde. Det minimerer også mængden af ufordøjet protein i tarmen, hvilket igen reducerer produktionen af skadelige uræmiske toksiner, der forårsager yderligere nyreskader.

Katte med nyresygdom har større problemer med at udskille fosfor, og for meget fosfor forårsager yderligere nyreskader. Nyrefoder har derfor et begrænset fosforindhold, og det reducerede proteinindhold i nyrefoder bidrager også til at begrænse fosforindholdet.

Katte med nyresygdom kan ikke regulere deres salt- og væskebalance så godt, som de burde, nyrefoder har derfor et kontrolleret natriumniveau, hvilket også kan bidrage til at reducere risikoen for forhøjet blodtryk.