Grundlæggende ernæring hos hund og kat

27. juni 2023

Hunden har levet sammen med mennesket i mange tusinde år. De ældste tamhundeknogler fra Europa er ca. 15.000 år gamle, og i Danmark er de ældste tamhundeknogler ca. 9.000 år gamle. Hunden er et flokdyr, hvilket har hjulpet til, at mennesket relativt let kunne tæmme den.

Det startede sandsynligvis med, at ulvene levede omkring menneskeflokke, fordi de opdagede, at det var nemt at finde føde der. Menneskene opdagede til gengæld, at ulvene var gode som beskyttelse mod andre rovdyr. Ud fra disse forhold har ulvens DNA forandret og udviklet sig til en anden art: hunden. Deres stofskifte har også ændret sig til bedre at kunne fordøje kulhydrater og blive mindre afhængig af animalsk føde. Hunden, som vi kender den i dag, er omnivor (altædende).

Katte er solitære dyr, og de blev først domesticeret for omkring 10.000 år siden, men det tog lang tid, før domesticeringen for alvor tog fat. Kattens stofskifte har ikke ændret sig gennem årtusinder, og den er stadig et udpræget rovdyr og carnivor (kødæder).

Hundens fordøjelsessystem er tilpasset til at kunne spise større måltider sjældnere, og de har en god evne til at fordøje og udnytte energien i kulhydrater. Der er forskning, som understøtter dette. Katten er derimod strikt carnivor, og der er nogle væsentlige forskelle på fordøjelsen hos hunde og katte, som man skal tage i betragtning, når man sammensætter et foder.

Fordøjelsen begynder i mundhulen.

Hunden har 42 tænder, som er designet til at kunne kværne maden til en hvis grad. Katten har 30 skarpe og spidse tænder med et saksebid bagerst og kæber, der er låst til sidebevægelse, designet til at kløve maden.

Spyt udskilles i mundhulen, opbløder maden, har en basisk pH (7,5) og indeholder salte og slim, så maden nemt kan glide ned i spiserøret. Hverken katte eller hunde har enzymet amylase i deres spyt, som kan nedbryde kulhydrater.

Mavesækken udgør 60-70 % af mavetarmkanalens volumen. Hunden har en meget strækbar mave. Den kan udvide sig ca. 5 gange sin egen størrelse og kan være ca. 5 liter i volumen hos en mellemstor hund.

Kattens mave er derimod ret lille (ca. 0,4 liter) og er ikke strækbar som hundens.

I maven udskilles saltsyre, pepsinogen, lipase og beskyttende slim fra kirtler. Saltsyren giver en meget sur pH på 2-3 og tærer på maden, hvilket øger fordøjeligheden, og syren aktiverer også pepsinogen til pepsin, som nedbryder protein til peptider. Maden bliver i mavesækken i ca. 6-8 timer. 

Maden fordeles derefter ud i den første del af tyndtarmen, duodenum (tolvfingertarmen). De andre to dele hedder jejunum og ileum.

Tyndtarmen har en foldet slimhinde med villi og mikrovilli, som øger tyndtarmens overflade med 600 gange, og det øger kapaciteten for næringsoptagelse. Det er her maden nedbrydes og absorberes. Hunden tyndtarm er ganske lang, ca. 6 gange kropslængden. Kattens tyndtarm er lidt kortere, ca. 4 gange kropslængden. Det betyder, at de er mere afpasset til at spise letfordøjelig mad.

Maden opløses og spaltes af enzymer og optages derefter gennem tarmslimhinden til blodet og lymferne. Optagelsen kan ske gennem aktiv eller passiv transport.

I duodenum, tyndtarmens første del, udskilles bugspyt fra bugspytkirtlen (pancreas) samt galde fra leveren. Bugspyttet indeholder bikarbonat for at øge pH og enzymer. Basisk pH er nødvendig for at aktivere fordøjelsesenzymerne. Proteaser (enzymer) nedbryder protein til aminosyrer. Amylase nedbryder kulhydrater til glukose og stivelse. Lipase nedbryder fedt til frie fedtsyrer og monoglycerider.

Galden hjælper til at findele fedtet i maden, så lipasen kan spalte det. Hunde og katte har stor kapacitet til at spalte fedt.

Vitaminer frigøres, når maden spaltes.

Resterne i maden, blandt andet fibrene, går derefter videre til tyktarmen. Den er opdelt i blindtarmen (caecum), tyktarmen (colon) og endetarmen (rectum). Her sker en mikrobiel gæring af fibre ved hjælp af tarmbakterier til kortkædede fedtsyrer (eddikesyre, propionsyre og smørsyre), som kan bruges af katten eller hunden som energikilde. Vand, salte, vitaminer og nogle mineraler optages i tyktarmen. Slimhinden i tyktarmen producerer bikarbonat for at neutralisere pH, samt slim for at smøre slimhinden ved videre transport til endetarmen.

Hunde og katte har en meget begrænset evne til mikrobielt at nedbryde fibre, fordi de er henholdsvis altædende eller kødædende. Tarmbakterierne og deres balance er dog stadig meget vigtig.

Næringsstoffer

Næringsstofferne i foderet er nødvendige for at have energi til bevægelse, varme, vækst osv. De er materiale til opbygning, reparation og reproduktion, og de er nødvendige for dannelse af fx hormoner og enzymer, som påvirker forskellige reaktioner og signaler i kroppen.

Næringsstofferne som kroppen har brug for er energi, protein, fedt, kulhydrater, fibre, mineraler, vitaminer og vand.

Nogle næringsstoffer er livsnødvendige – eller essentielle, som vi kalder dem. Kroppen kan ikke selv danne dem, så de skal tilføres gennem maden. Eksempler på disse er aminosyren taurin og fedtsyren arachidonsyre ved katte.

Lad os begynde med energi.

Energi findes i fedt, kulhydrat og protein. Fedt er det mest energirige og indeholder ca. dobbelt så meget energi som kulhydrater og protein. Det er også den energikilde, som hunde og katte er bedst til at udnytte. For at dyret kan bevare sin kropsvægt uden at tage på, skal energiindtaget svare til energiforbruget. Overskud resulterer i øget vægt, og underskud resulterer i vægttab.

Fedt

Der findes forskellige fedtkilder: vegetabilske olier, animalsk fedt og fiskeolie. Energimæssigt er samtlige fedtkilder lige effektive, men de indeholder forskellige typer af fedtsyrer og har forskellige egenskaber. Nogle fedtsyrer er ekstra sunde, fx antiinflammatoriske omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som findes i store mængder i fiskeolie.

I SPECIFIC bruger vi hovedsageligt animalsk fedt fra gris og fiskeolie som fedtråvarer. I noget af vores foder bruger vi også hjulkroneolie, som er rigt på omega-6 fedtsyren GLA, og solsikkeolie.

Kulhydrater

Kulhydrater inddeles i tre hovedgrupper: Monosaccharider (fx glukose, fruktose), Disaccharider (4-10 sukkermolekyler) og Polysaccharider (stivelse, cellulose).

Monosaccharider er enkle sukkermolekyler, mens disaccharider og polysaccharider er lange kæder af sukkermolekyler.

Både mennesker, hunde og katte har kun enzymer, der kan nedbryde sukker og stivelse til glukose, og de kan derfor ikke optage energi fra fibre som cellulose.

Glukose er den vigtigste energikilde og essentiel som energi til hjernen! Kroppen kan selv danne glukose fra protein og fedt, når det er nødvendigt, og katte har et stofskifte, der hele tiden nedbryder protein for at få glukose til blodet. Denne tilpasning skyldes, at de er skabt som kødædere.

Protein

Protein er kroppens byggesten og består af lange kæder af aminosyrer. Protein findes i de fleste råvarer i forskellig grad og med forskellig sammensætning. Proteinkilder: animalsk protein, marine protein og vegetabilsk protein.

Proteiner indgår i de fleste væv i kroppen, såsom muskler, sener, brusk, pels, klør, hud og indre organer. De er nødvendige for enzymer, hormoner, som transport i blodbanerne, immunforsvaret, og de kan også omdannes til energi (glukose).

Proteinkilder i SPECIFIC

De vigtigste proteinkilder i SPECIFIC tørfoder er fiskemel, hydrolyseret animalsk protein, æg, kartoffelprotein, majsprotein og risprotein. Vi bruger også linser og ærter i visse fodervarianter. I vores allergifoder har vi hydrolyseret lakseprotein, hydrolyseret animalsk protein og risprotein. I vores vådfoder er det animalske protein hovedsageligt gris.

Fibre

Fibre er kulhydrater, som er bundet på en sådan måde, at hunde og kattes mavetarmsystem ikke kan nedbryde dem. På trods af dette er fibre en helt nødvendig del af kosten. De støtter bevægelserne i tarmen, giver konsistens til tarmindholdet og er føde til tarmbakterierne.

Fibre i SPECIFICs produkter:

Pysillium husk, Cellulosepulver, roetrævler, FOS, MOS, XOS

Vitaminer og mineraler

Vitaminer opdeles i fedtopløselige (A, D, E og K) og vandopløselige (B og C). De er helt nødvendige for omsætningen af protein, fedt, kulhydrat og mineraler.

Makromineraler, som kroppen har brug for, er calcium, fosfor, svovl, natrium, kalium, magnesium og klor. Calcium/fosfor-forholdet bør være 1,2:1 ved voksne dyr. De vigtigste mikromineraler er zink, kobber, jern, selen, kobolt, jod, mangan, nikkel, krom m.fl.

I SPECIFIC bruger vi chelaterede mineraler, som er nemme for dyret at optage, og som er af fødevarekvalitet.

Back