Allergi hos hund og kat

27. juni 2023

Forskellige typer af allergi er almindelige problemer hos hunde og katte. De kommende mandage vil vi lave opslag, hvor vi forsøger at forklare, hvad allergi er, årsager og hvad man kan gøre ved det. Følg med!

Både hunde og katte kan udvikle allergi over for forskellige stoffer, også kaldet allergener, i omgivelserne eller proteiner i foderet, og mange er allergiske over for flere forskellige ting. Ved en allergisk reaktion er det immunforsvaret, som reagerer over for noget, det normalt ikke ville reagere på, og selve immunresponset giver så forskellige symptomer hos dyret. Forskellige varianter af inflammatoriske hudproblemer er de mest almindelige symptomer, men der kan også opstå forskellige typer af mavetarmproblemer eller kombinationer af disse. Omkring 20-25 % af alle dyrlægebesøg er relateret til hudproblemer og allergier som fx atopisk dermatitis (atopi) eller fødevareallergi, der er de mest almindelige underliggende årsager i vores del af verden.

Hvad sker der i kroppen ved en allergisk reaktion?

Uanset om det er en allergisk reaktion forårsaget af et allergen i omgivelserne eller fra en fødevare, så sker der den samme reaktion i immunforsvaret – det sker bare forskellige steder. Det kaldes sensibilisering, når immunforsvaret udvikler en overfølsomhed over for et allergen. Det sker, når et stof trænger gennem huden eller tarmslimhinden til lymfesystemet, og det fanges af immunsystemets T-celler. Dette kan sætte gang i produktionen af allergenspecifikke IgE-antistoffer af immunsystemets B-celler. IgE-antistofferne cirkulerer i kroppen og binder sig til immunsystemets mastceller. Det betyder, at mastcellerne er klar til at handle næste gang de møder allergenet.

Ved en ny eksponering af allergenet bindes det dobbelt til IgE-antistofferne på mastcellerne, som så reagerer ved at frigive forskellige inflammatoriske stoffer, fx histamin. Disse stoffer starter en inflammation (betændelse) og dermed en allergisk reaktion.

Dyret har nu udviklet allergi over for et specifikt stof i omgivelserne eller i foderet.

Atopisk dermatitis (atopi)

Atopisk dermatitis, eller atopi, hos hunde og katte er en arvelig allergisk sygdom, hvor dyret er overfølsom over for allergener i miljøet, såsom mider, pollen, mug/skimmel og skæl.

Man ved gennem studier, at op til 15 % af alle hunde er ramt af atopi. Det er mere almindeligt hos visse racer, men forekomsten inden for en race varierer også af den genetiske variation inden for racen i et bestemt område, fx inden for et land. Et eksempel på racer hvor atopi er mere almindeligt er kinesisk Shar Pei, wirehaired foxterrier, golden retriever, dalmatiner, boxer og Boston Terrier m.fl. De første tegn på atopi hos hunde ses normalt mellem 6 måneders og 3 års alderen. Ofte er atopien mild i de første år, hvilket også betyder, at det først viser sig klinisk efter et par år.

Hos katte er atopi mere almindeligt hos racekatte end hos korthårede huskatte. Alderen for hvornår de første tegn viser sig varierer, men oftest er det inden for de første fem år.

Hvad sker der ved atopi?

Ved eksponering af et allergen i omgivelserne starter det med, at allergenet trænger ind gennem huden eller slimhinden i de ydre luftveje og kommer ind i kroppen.

Der møder allergenet immunsystemets mastceller og binder sig dobbelt til dets allergenspecifikke IgE-antistoffer. Mastcellen begynder derefter at producere og frigive inflammatoriske stoffer, fx cytokiner og histamin. Disse stoffer påvirker cellerne i huden til at starte en inflammatorisk reaktion (betændelse). Det er denne reaktion, der fører til forskellige typer reaktioner i huden.

Hvad er symptomerne på atopisk dermatitis?

Immunsystemets overreaktion, der forårsager inflammation i huden, viser sig ofte som kløe i varierende grad i poterne, hovedet, ørerne, armhulerne, maven og forbenene. Kløen kan få dyret til at slikke sig, køre på numsen, få den til at ryste på hovedet, gnide ørerne og den kan få tynd pels eller hårløse områder. Både inflammationen i huden og selve kløen kan give rødme i huden, hårtab, misfarvet spyt og pels, sekundære bakterie- og gærsvampeinfektioner samt inflammation i ørerne.

Individer, som har en genetik, der kan udvikle atopi, har ofte en ydre hud med en mere nedsat barrierebeskyttelse end et ”rask” individ. Med det menes, at de har en ydre hud, hvor allergener (og også bakterier og gærsvampe) trænger lettere igennem. Dette kan være en medvirkende årsag til, at allergien kan udvikle sig til at begynde med. Det er også derfor, at disse individer bliver nemmere ramt af sekundære bakterie- og gærsvampeinfektioner i forbindelse med den allergiske reaktion.

Visse atopiske allergier er sæsonbetonet (pollen), mens andre opstår året rundt.

Atopi – diagnosticering, behandling samt støtte med foder

Der er mange årsager til hudproblemer. For at give den bedste behandling skal man finde årsagen gennem en hudundersøgelse hos dyrlægen.

Hvordan sker det?

Dyrlægen laver en grundig fysisk undersøgelse, som også inkluderer en komplet klinisk historik. Man skal også behandle og udelukke andre årsager til problemet, såsom parasitter eller infektioner, før en evt. allergi kan diagnosticeres.

Når alt andet er udelukket, stilles diagnosen atopi. For at finde ud af hvilket eller hvilke allergener dyret reagerer på, skal der laves en IgE-serumtest eller en intradermal hudtest (priktest). Serumtesten identificerer IgE-antistoffer i serummet, mens priktesten viser en reaktion på allergenet i huden. Har du mistanke om, at dyret også har en fødevareallergi, bør dette også undersøges, men det taler vi om i næste afsnit.

Behandling af atopisk dermatitis

Atopi er en kronisk sygdom, og dyret skal derfor være i behandling resten af livet. En del af behandlingen kan naturligvis være at undgå allergenet, men ofte er dette nærmest umuligt, og det kan derfor kræve behandling med lægemidler og tilhørende støttende produkter, også kaldet multimodal behandling.

Ved multimodal behandling kombinerer man lægemidler med støttende produkter, såsom plejende og beroligende hudprodukter, foder eller kosttilskud med aktive antiinflammatoriske omega-3 fedtsyrer (EPA og DHA) fra marine kilder samt produkter der kan neutralisere visse allergener i omgivelserne.

Behandlingsmulighederne vælges altid på baggrund af det enkelte dyr og sværhedsgraden af symptomerne. En behandling, der kan stoppe yderligere udvikling af allergien, er immunterapi, som også kaldes en vaccine mod allergi. Denne behandling gør immunsystemet mindre følsomt eller fuldstændigt ufølsomt over for det/de allergen(er), der forårsager en reaktion. Ca. 75 % af patienterne reagerer på behandlingen.

Andre behandlingsmuligheder er lægemidler, der reducerer den allergiske reaktion, såsom kortikosteroider, ciclosporin, oclacitinib eller lokivetmab. Disse lægemidler er hovedsageligt til mere kortvarige behandlinger i perioder med større ubehag. En kombination af lægemidler eller brug af forskellige lægemidler i forskellige perioder kan også være relevant.

Fodertilskud med antiinflammatoriske egenskaber kan gøre en stor forskel for et dyr med atopi. Studier har vist, at et højt indhold af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA og omega-6 fedtsyren GLA tilsat i foderet kan gøre, at man kan reducere mængden af medicin, som dyret har brug for.

I SPECIFIC sortimentet har vi SPECIFIC Skin Function Support FΩD/CΩD til dyr med atopi, som har et unikt højt indhold af EPA og DHA, samt omega-6 fedtsyren GLA. Til patienter med kombinerede allergier har vi SPECIFIC Allergen Management Plus FΩD-HY/FΩW-HY/CΩD-HY/CΩW-HY med hydrolyseret lakseprotein, ris og et unikt højt indhold af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. Begge varianter fungerer rigtig godt til allergiske dyr.

Fødevareallergi –  Hvad sker der og hvordan håndtere man det?

Fødevareallergi hos dyr er den tredje hyppigste allergiske hudsygdom, og den udgør 1 % af alle hudsygdomme og 10 % af allergiske hudsygdomme. Der kan være et stort mørketal, da det er svært at studere det tilstrækkeligt samt stille diagnosen.

Ved allergi er immunforsvaret altid indblandet, og det kan nogle gange være svært at vide, om det er en allergi eller en intolerance over for en fødevare. Allergenet er altid et protein, oftest animalsk, og dyret kan kun udvikle allergi over for de proteiner, det har spist i løbet af sit liv. De mest almindelige allergener er de proteiner, der oftest bruges i dyrefoder. Studier har vist, at de mest almindelige allergener hos hunde er okse, mejeriprodukter, kylling og hvede. Hos katte er det okse, mejeriprodukter, fisk og kylling.

Hvad sker der i kroppen ved en fødevareallergi?

Ved fødevareallergi er det et protein, som dobbeltbinder sig til IgE-antistofferne i mastcellerne, og en allergisk reaktion udløses.

Dette sker i tarmen, men problemet ses også ofte i huden. Det skyldes, at de inflammatoriske stoffer frigives til kroppens kredsløb og transporteres til cellerne i huden, hvor en inflammatorisk reaktion starter og forårsager forskellige hudsygdomme. I tarmen kan cellerne i tarmslimhinden påvirkes på en lignende måde. Tarmen bliver betændt, hvilket fører til øget permeabilitet i tarmslimhinden, også kaldet ”utæt tarm”.

Molekyler som bakterielle toksiner og bakterier trænger derefter igennem tarmslimhinden, og immunsystemet reagerer med yderligere betændelse. Der skabes en selvforstærkende cyklus, som kan være svær at bryde uden behandling. Tilstanden kan påvirke bakteriefloraen samt føre til IBD.

Symptomer på fødevareallergi kan være hudproblemer, der ligner dem ved atopi, men det kan også være problemer i mavetarmkanalen, såsom mavesmerter, opkast, diarré, luft og vægttab på grund af nedsat næringsoptag. Dyret kan have et eller flere symptomer. Allergien håndteres bedst ved at undgå, at dyret indtager det protein, som immunforsvaret reagerer på, men hvordan ved man, hvilket protein det er?

Der findes ingen blodprøver, der kan vise, hvilke allergener i foderet dyret reagerer på. Man skal gennemføre en eliminationsdiæt med en provokationsfase for at få svaret.

Elimineringen tager 8-12 uger. Elimineringsdiæten skal baseres på ingredienser, som dyret ikke har spist før (historikken er vigtig), enten som intakte proteiner eller hydrolyserede proteiner (proteinet deles til kortere peptider gennem hydrolysering). Det er ikke tilladt at give andet foder eller godbidder undervejs i forløbet. Hvis de kliniske tegn ikke forbedres, kan fødevareallergi udelukkes.

Hvis katten eller hunden får det bedre på eliminationsdiæten, er næste skridt at provokere med dens normale foder eller en enkelt proteinkilde fra det normale foder over en periode på 1-3 uger. Hvis dyret får et tilbagefald med kliniske tegn (symptomer), ofte inden for få dage, er der formentlig tale om fødevareallergi. Hvis dyret ikke får et tilbagefald, kan fødevareallergi som regel udelukkes, og så skyldes bedringen af de kliniske tegn sandsynligvis andet end foderet.

En kløedagbog er ofte et rigtig fint værktøj til at evaluere resultaterne, både under eliminerings- og provokationsfasen.

Hvis dyret viser nogen grad af forbedring med eliminationsdiæten, kan den have en kombineret allergi eller en igangværende infektion.

Efter fødevareallergien er blevet diagnosticeret, bør et passende foder vælges som langsigtet behandling.

At vælge foder til dyr med fødevareallergi

Når man har fundet ud af, hvilket protein dyret reagerer på, er det tid til at vælge et foder, men hvordan gør man det?

Der findes forskellige muligheder. Man kan lede efter et normalt livsstadiefoder, som ikke indeholder det protein, som dyret reagerer på. Hvis det lykkes at finde sådan et, hvor dyret er symptomfri, så er alt godt.

Det kan dog være svært, og derfor ender man ofte med at vælge et allergifoder med hydrolyserede proteiner. Men hvad betyder hydrolysering?

Hydrolysering er en proces, hvor store intakte proteinmolekyler ”klippes” i mindre stykker (peptider), som er så små, at de ikke kan dobbeltbinde sig til IgE-antistoffer på mastcellen. Dermed kan de ikke starte en allergisk reaktion. Hydrolyseringen kan ske ved hjælp af enzymer, kemisk eller med varmebehandling.

Har peptidernes størrelse en betydning?

Proteinstørrelsen måles i Dalton, og forskning har vist, at proteiner, som er mindre end 10.000 Dalton, ikke kan dobbeltbinde sig til to IgE-receptorer på mastcellerne, og derved undgår man en allergisk reaktion. 10.000 Dalton ses derfor som en øvre grænse for peptidstørrelse i foder til fødevareallergi.

Specifikke dele af et protein fungerer som et allergen. Disse er allergifremkaldende ved forskellige molekylestørrelser, og derfor er hydrolyseringsgraden forskellig for forskellige proteiner. I fiskeprotein, som vi bruger i størstedelen af SPECIFIC produkterne, er der fire allergener. Parvalbumin er det mindste og vigtigste, og det skal have en størrelse over 10.000 Dalton for at kunne dobbeltbinde. Fiskeprotein hydrolyseret til < 10.000 Dalton anses for at være sikkert og tolereres af de fleste allergiske dyr.

Alle SPECIFIC allergifodervarianter til fødevareallergi er baseret på få og lavallergene råvarer. SPECIFIC Food Allergen Management CDD/CDW/FDW er baseret på relativt ualmindelige og skånsomme intakte animalske proteinråvarer. CDD med æg og ris og CDW/FDW med lam og ris. SPECIFIC Food Allergen Management CDD-HY/FDD-HY er baseret på hydrolyseret lakseprotein og ris, og det kan bruges til både hvalpe/killinger og voksne dyr.

Vi har også SPECIFIC Allergen Management Plus FΩD-HY/FΩW-HY/CΩD-HY/CΩW-HY med hydrolyseret lakseprotein, ris og et unikt højt indhold af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA. Disse varianter kan med fordel anvendes til dyr med både fødevareallergi og allergisk dermatitis.

Alle disse diæter fungerer både som eliminationsdiæter og til langstidsbehandling af dyr med fødevareallergi.

Kombinerede allergier – og hvorfor er omega-3 og omega-6 fedtsyrer er gode mod allergi?

Det er ikke usædvanligt, at hunde og katte er allergiske over for både foder og omgivelserne. Har dyret en allergi, så er sandsynligheden for at udvikle nye allergier større. Der findes studier, som viser, at omkring 50 % af hunde med fødevareallergi også har atopi.

For disse patienter er det vigtigt at vælge det rigtige foder for bedst muligt at understøtte symptomerne. Det kan også være en fordel af have en multimodal behandlingsstrategi til dem, hvor medicin, foder og plejemidler kan komplimentere hinanden og holde dyret under ’kløetærskel’.

Graden af kløe skabes gennem alle de forskellige kløestimulerende faktorer, såsom stress, tør hud, tilstedeværelsen af bakterie- og gærsvampinfektioner, allergener i omgivelserne og foder. Tilsammen giver de ofte en grad af kløe som overstiger dyrets tærskelværdi: resultatet er et kløende dyr med tilhørende symptomer.

At få dyret ned under sin kløetærskel kræver flere tiltag. Hypoallergen kost kan fjerne kløen ved fødevareallergi, et højt indhold af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA samt omega-6 fedtsyren GLA kan lindre kløe forårsaget af allergener i omgivelserne og specielle plejende shampooer/øreprodukter hjælper tør og inficeret hud. Nogle gange er disse tiltag nok til at komme under kløetærsklen, men det kan også være nødvendigt at anvende medicin. De andre tiltag kan hjælpe til, at man kan reducere mængden af medicin, og måske kan de bidrage til, at dyret i perioder helt kan klare sig uden medicin.

Hvordan virker omega-3 og omega-6 fedtsyrer?

EPA og DHA er antiinflammatoriske omega-3 fedtsyrer, der kun findes i fisk og andre marine ingredienser. Ved et højt indtag via foderet vil disse fedtsyrer blive inkorporeret i cellemembranerne i alle kroppens celler, og de er med til at virke antiinflammatorisk. Når mængden af EPA og DHA øges i cellerne i huden og tarmens slimhinder, så er disse organer bedre rustet til at håndtere inflammatoriske stoffer, og det mindsker risikoen for inflammation i huden og tarmslimhinden. Omega-6 fedtsyren GLA virker på samme måde. Det findes blandt andet i hjulkroneolie. Disse fedtsyrer findes også i fedtet mellem hudcellerne, og de er derfor også byggesten for huden. De hjælper med at genopbygge huden og opretholde en sund hudbarriere. Kliniske studier har vist, at et højt indhold af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA samt omega-6 fedtsyren GLA kan være en stor hjælp i håndteringen af den atopiske patient gennem deres antiinflammatoriske egenskaber.

I SPECIFIC sortimentet har de fleste varianter et relativt højt indhold af marine omega-3 fedtsyrer, men vi har også flere varianter med et unikt højt indhold, som hjælper patienter med hudproblemer. Foderet har så højt et indhold af disse fedtsyrer, at det ikke er nødvendigt med andre tilskud af fx fiskeolie. Mængden er baseret på de studier, som er tilgængelige i øjeblikket.

Ved atopisk dermatitis eller andre hudsygdomme anbefaler vi SPECIFIC Skin Function Support FΩD/CΩD med højt indhold af fedtsyrer og andre hudstøttende næringsstoffer. Til dyr med kombineret fødevare- og atopisk allergi er førstevalget SPECIFIC Allergen Management Plus FΩD-HY/FΩW-HY/CΩD-HY/CΩW-HY, som, udover fedtsyrerne, indeholder hydrolyseret lakseprotein.

 

Back