Hvordan kan foder hjælpe ved hjerte- og nyresygdom?

 

Hjerte-, nyre- og leverproblemer

Nedsat organfunktion (nyrer, hjerte og lever) hos hunden kan være tegn på, at du har en meget syg hund. Selv om symptomerne på organsvigt hos hunde varierer afhængig af det berørte organ, vil hunden sandsynligvis have brug for speciel behandling - enten medicinsk eller kostmæssigt resten af livet.

Hunde med nyresvigt, leversvigt eller hjertesygdom

Nyrernes, hjertets og leverens funktioner påvirker hinanden. Hvis hjertet ikke pumper tilstrækkeligt, får nyrerne og leveren ikke nok blod og fungerer ikke korrekt. Ligeledes kan nyresygdomme medføre forhøjet blodtryk, hvilket skaber yderligere belastning og stress for hjertet. Tegn på organsvigt hos hunde varierer afhængig af det berørte organ, men det er vigtigt at forstå, at enhver form for organsvigt kan være livstruende.

Nyresygdom hos hunde

Nyrerne er det sted, hvor affaldsstoffer og vand udskilles af kroppen. De justerer salt- og kalciumniveauet og bevarer nyttige stoffer i kroppen. Nyrerne udskiller også proteinaffald, overskydende mineraler og vand i urinen. Med så mange opgaver er det måske ikke så underligt, at nyrerne kan begynde at blive slidt, efterhånden som hunden bliver ældre. Akut nyresvigt kan forekomme, hvis hunden indtager gift eller reagerer kraftigt på visse lægemidler. Det kan også forekomme, hvis nyrerne ikke får nok blod eller ilt. Hunden kan dog som regel stadig leve et langt og lykkeligt liv med en nyresygdom.

Symptomer på nyresvigt

Symptomerne omfatter tab af balance, opkastning, depression og nedsat appetit. Disse symptomer er ret tydelige. Kronisk nyresvigt forekommer som regel hos ældre hunde med mere diskrete tegn. Disse omfatter øget væskeindtag og vandladning, en kemisk lugtende ånde, appetit- og vægttab samt blod i urinen.

Hvilket foder skal jeg give min hund, hvis den lider af nyresvigt?

Syge nyrer kan ikke helbredes, men det rette foder, som producerer et minimum af affaldsstoffer, kan være med til at sinke svækkelsen af nyrefunktionen og kan også forbedre symptomerne.

Leversygdom hos hunde

Leversygdom er almindelig hos hunde. Det er især udbredt hos visse racer som west highland terrier og doberman pinschers. Som kroppens rensesystem fjerner leveren giftstoffer og affaldsstoffer, og den producerer også galde til fordøjelsesprocessen. Når leveren belastes, kan giftstoffer og affaldsstoffer hobe sig op i kroppen. Dette kan påvirke mange af de andre kropssystemer såsom hjernen og hjertet. 

Symptomer på leversvigt

Symptomer på leversvigt omfatter appetit- og vægttab, opkastning, diarré og dehydrering - symptomer som forekommer ved mange sygdomme - og gulsot, som er en gulfarvning af det hvide i øjnene og tandkødet. Sårdannelse i mavesækken forekommer ofte ved leversygdom, så en hund kan kaste blod op, og afføringen kan blive mørk. Væskeophobning i maveregionen kan også være et symptom, og nogle hunde oplever krampeanfald.

Hvilket foder skal jeg give min hund, hvis den lider af leversvigt?

Et specialfoder til leversygdom hos hunde er et vigtigt værktøj for hunde med leverfunktionsproblemer. Dette kan hjælpe leveren med at regenerere samtidig med, at hunden får en god ernæring. Det giver god ernæring til at opretholde energi og helbred samt fremme regenerering af leveren og nedsætte belastning af organet. NB! Der findes forskellige typer af leversygdomme, og nogle kan kræve et andet specialfoder. Dette kan din dyrlæge rådgive dig om.

Hjertesygdom hos hunde

Hjertet er en muskel, som pumper blod rundt i kroppen for at transportere ilt, næringsstoffer og affaldsprodukter. Hvis din hund har et hjerteproblem, pumpes blodet ikke rundt effektivt. Vand/væske hober sig op i organer som f.eks. lungerne, hvilket gør, at hunden måske hoster, bliver stakåndet og mindre aktiv, mister appetitten, taber sig og ophober væske, som kan forstørre maven.

Symptomer på hjertesvigt

Hvis din hund lider af venstresidigt hjertesvigt, vil den som regel hoste på grund af væskeophobning i lungerne. Lavt blodtryk vil gøre, at den har tendens til at besvime. Hvis det primært er højre side, der er berørt, vil der være væskeophobning eller ødem i benene, brystet og maven.

Hvilket foder skal jeg give min hund, hvis den lider af hjertesygdom?

Hundens foder er en meget vigtig del af behandlingen af hjertesygdom, og det er her, du virkelig kan gøre en forskel. Det rigtige hundefoder vil muligvis kunne sinke forløbet af hjertesygdommen, reducere behovet for medicin og forbedre hundens livskvalitet.  Fedtsyrer i fiskeolie (kaldet omega-3-fedtsyrer) har vist sig at have en positiv effekt hos hunde med hjertesygdom.

SPECIFICTM -foderprodukter fås kun hos udvalgte dyrlæger
(Som virkelig elsker hunde)

Find en dyrlæge

ELLER

Flere artikler til hundeelskere

keyboard_arrow_up